Drengedrømmen

Hver morgen når jeg sad ved køkkenvinduet i Stegsted, nød jeg synet af en mørkeblå Jaguar XJ12 serie 2 som kørte forbi.
Det blev starten til min drøm om en gang, at få sådan en skønhed af en bil.
Hr. Skov Jensen som ejede denne skønne bil og Kypabutikkerne i Odense, (far til nuværende ejer af Jensens Bøfhus) er derfor delvis skyld i, at vi i dag kan nyde at køre Jaguar. En nyere model, men med samme skønhed, som da modellen blev sat i produktion i 1968.
.

.

_____________________________________________________________________________________________________

I rigtig mange år havde jeg en lille drøm om at købe denne gamle XJ6 serie 2 fra 1979. Den stod     til salg mindre en 300 m. fra min butik! Jeg så den hver dag på vej til og fra arbejde.

Et år var farsdagsgaven fra vores søn Anders en prøvetur i denne bil, men desværre var der en
som skulle se på den netop den week-end. Han blev åbenbart så glad for den, at han købte den.
Desværre fik jeg aldrig prøvet den, måske godt det samme. Man ved aldrig hvad det kunne have
udviklet sig til! Man bliver blød om hjertet når man sætter sig til rette bag rattet i en Jaguar, og
glemmer al fornuft.

Jeg tror den har kørt her i Odense nogle år, for derefter at være solgt på auktion i Vejle. Nu tror jeg den er købt af en ostegrossist i Egtved. Den er omtalt i Jaguaria i august 09

Flere oplysninger om Jaguarmodeller kan ses på linket herunder.
Jaguar Club of Denmark


Alle drømme blev glemt, og vores  Peugeot 306 st. car fik rettet buler ud, blev omlakeret og fik nyt sædeovertræk osv. i 2006 Men! Men! Sidst i august 2007 var der en annonce i avisen fra Keld Andersen, Søndersø, www.ka-auto.dk, hvor denne bil var til salg:

Jaguar XJ6 X300 Sport, Racinggreen med lyst indtræk!
Sådan skal den se ud!
Så den mente Hanne jeg skulle se ……….

Jeg advarede og sagde: “Det er som med hundehvalpe,
du kommer hjem med en”…!

Indreg. første gang april 1995, kørt 109.000 km. De 2 ejere havde passet godt på den.
Bilen levede de første 2 år i Berlin, (jeg har det svært med instruktionsbøgerne på tysk) og derefter var den i stald hos ejendomshandler Erling Thobo-Carlsen, Odense/København/ og efter sigende et år i Spanien, men kom så hjem igen. Spanien har ifølge Erling Thobo-Carlsen ikke plads i byerne til Jaguarer!!!

En lille prøvetur, hvor Hanne kørte det meste af turen,  uden problemer, og med stor begejstring!

Vi var solgt med det samme, og bilen blev købt.!!!
Leveret d. 18. sept. 2007 på vores bryllupsdag!